BEHOVET

We need to focus on creative human beings and sustainability

FORANDRINGER OVERALT

Vi står midt i et paradigmeskifte. Vi bevæger os fra industrisamfundet ind i et videns- og læringssamfund. Det betyder at vi har mange værdier og forståelser med os fra industrisamfundet. De sidder i os og styrer vores tanker og handlinger – helt uden vi lægger mærke til det.

Et sted man i særdeleshed kan se, hvordan de to forskellige paradigmer støder sammen er i problemløsning. Vi kommer nemlig tit til at se, og definere problemer udfra vores ’gamle’ industribriller og glemmer at være åben for helt nye løsninger.

Mit yndlingseksempel er glødepæren. Glødepæren var en fin pære med et fantastisk lys. Den havde kun et enkelt problem, den brugte meget strøm.

Det umiddelbare problem førte til problemdefinitionen: ”Hvordan kan vi skabe en pære, der bruger mindre strøm?” Det førte til energisparepæren. En god løsning, fordi den brugte mindre strøm, men på alle andre parametre var det en katastrofal løsning: pæren gav en dårligt lys, den skulle deponeres på lossepladsen, rum skulle evakueres, hvis den gik i stykker, fordi den indeholdt kviksølv osv. Problemet lå i problemdefinitionen, der var ekstrem smal og udelukkede alt andet end ‘en pære’. Vi glemmer, at problemdefinitioner også definere et løsningsrum!

Som Einstein sagde: ”Vi kan ikke løse problemer med samme tænkning, som den vi skabte problemerne med.” Energisparepæreløsningen er et rigtig godt eksempel på, at samme tænkning netop fører til dårlige, smalle, problemdefinition og derfor dårlige løsninger. Smalle problemdefinitioner, fordi de kun rummer den tænkning, som vi skabte problemet med.

I takt med at vores verden og vores problemer bliver stigende komplekse har vi brug for en anderledes tilgang til vores problemer, til livet, til business etc.

VI HAR BEHOV FOR EN NY TILGANG, NYE VÆRDIER OG NYE FORSTÅELSER

Design repræsenterer en anderledes kreativ og skabende tilgang til verden. En tilgang, der fokuserer på mulighedsskabelse, modsat vores mere velkendte rationelle og analytiske tilgang, der fokuserer det allerede eksisterende. Tænk på hvilken forskel der er på, at fokusere på ‘det, der er’  og ‘det, der kunne være’?

Når vi taler problemløsning, så løser designere ikke problemer, de ‘reframer’ dem, netop for at komme ‘udover den gamle tænkning’. I tilfældet med glødepæren ville man istedet have undersøgt problemet og dernæst lavet en bredere problemdefinition, som for eksempel, hvordan kan man skabe en mere bæredygtig løsning på glødepæren? Hvordan kan man skabe nyt lys? etc. Problemdefinitioner der åbner til flere, også ukendte løsninger (modsat at ‘bede om’ en pære).

Til denne designtilgang hører en praksis og en række metoder og teknikker – som for eksempel designprocessen, som repræsenterer en anderledes måde at undersøge, lære og eksperimentere på.

Designerens praksis er desuden karakteriseret ved ‘at tænke med hænderne’. Designere bygger alt, problemer, ideer, strategier. Vi eksternaliserer vores indre tanker, hvilket øger forståelsen af vores tanker for os selv og andre.

Når vi ‘tænker med hænderne’ repræsenterer det, den erkendelse man gjorde for en del år siden, at vi ikke kun tænker med hovedet. Vi er hele mennesker, der groft sagt, tænker med hele kroppen og sanser verden. Derfor er designerens praksis så relevant i forhold til læring.

DEN STØRSTE UDFORDRING OG FORANDRING I VORES SAMFUND

Som den gode Peter Druckert sagde, så vil mange se teknologien, som den største udfordring og forandring i vores liv. Druckert mener dog, at det er forandringer i ”the human conditions”, der er største udfordring og forandring. Vi kan som mennesker vælge og vi kan som kognitionsforskere siger, skabe vores eget liv. Derfor kan man argumentere for, at det er her, den største udfordring og forandring ligger. Men også de største muligheder. (Mange teknologiske udviklinger er klar til implementering, men som mennesker er vi ikke parate for eksempel til føreløse biler etc).

EN NY FORSTÅELSE AF OS SELV SOM MENNESKER

I det industrielle samfund var mennesket en maskine, eller et sæt kompetencer, som skulle ledes, styres, kontrolleres og effektiviseres. I dag giver det ingen mening, fordi det langt fra passer på vores jobs som videnarbejdere. I dag skal vi i stedet se os selv som skabere og medskabere af værdi og mening. Dertil skal vi bruge vores kreativitet. Vores kreativitet er en kæmpe overset menneskelig ressource, som vi nu har stor brug for til at skabe nye muligheder i vores samfund, i vores organisationer og ikke mindst i os selv.

VEJEN

Vi skal først og fremmest blive bedre til at ’se’ vores egen tænkning, se vores værdier, der styrer vores tanker og handlinger og dernæst forstå os selv som:

  • skabere i vores eget liv og
  • medskabere i andres liv
  • medskabere på arbejdsmarkedet og
  • medskabere i verden

LIFE DESIGN OG LIFE DESIGN LEADERSHIP

Derfor har jeg udviklet konceptet Life Design, som rummer en 4-foki model og en life design attitude (se xxx).

Konceptet er materialiseret i CAN Design, fordi konceptets helt store intention er, at styrke mennesker til at skabe bedre liv, bedre business og en bedre og mere bæredygtig verden.