Hvad nu hvis…
vi alle sammen tænkte os som del af verden, at vi alle sammen er kommet til verden som nogle unikke mennesker, der hver især har et særligt bidrag til verden?
Hvad nu hvis…
vi arbejdede på at finde det særlige bidrag, fordi det giver så meget mere mening for den enkelte fremfor at bruge sin tid på noget, der netop ikke er meningsfuldt
Hvad nu hvis…
vi tænkte mennesket som medskaber af verden, at verden hele tiden er i forandring og du altid og hele tiden er med til at medskabe den i den retning, du gerne vil det. Jo mere bevidst du er om din rolle som medskaber, jo mere indflydelse kan du få – jo mindre bevidst, jo mere lader du andre om at styre og påvirke verden og for så vidt dit eget liv.
Hvad nu hvis…
Vi hele tiden tænkte os som aktive medskabere, i vores relationer, i vores virksomheder, i vores skoler, i vores uddannelsessystem, i vores ægteskab og i vores liv…
Hvad nu hvis…
vi allesammen blev mere bevidste om vores mulighed for at skabe muligheder og vælge…
Disse tanker er jeg langt fra alene om, heldigvis…
Vi står midt i et paradigmeskift, væk fra industrisamfundet og ind i videnssamfundet. Industrisamfundet repræsenterer et mekanisk syn på mennesket som et rationelt, logisk væsen, ja nærmest en maskine, der skal styres og kontrolleres. Videnssamfundet repræsenterer det ‘hele menneske’ mennesket som et kreativt og skabende menneske, der tager lederskab i eget liv. Alting er forbundet og vi har alle, mennesker såvel som virksomheder og organisationer ansvar for den verden vi lever i.