Tid til et REdesign af dit liv og karriere?
Læsetid: 2 minutter

Mange tænker kreativitet som farverige perleplader i børnehaven. Eller en flippet og ustruktureret proces, som man ikke aner hvor fører hen – sådan lidt useriøst. På trods af, at kreativitet er selve forudsætningen for al innovation, så er der mange, der helt undgår ordet ’kreativitet’ – ”Hos os kalder vi det bare innovation”, som en leder engang forklarede mig med et smil. Det er bare ikke noget at smile af, det skal vi bare have lavet om på. Nu.

For behovet for kreativitet har måske aldrig været større end det er i dag.

Ikke bare i vores virksomheder og organisationer, men i vores liv. Alt for mange mennesker tænker deres liv som et tog, de steg på for nogle år siden og som bare kører, i høj fart derudaf. Den ene dag tager den anden. Vi har travlt og stresser derudaf i forsøget på at nå alle målene, vi bliver evalueret på.

Den gode Peter Drucker sagde, vi tror den største forandring i vores tid er den teknologiske, men den største forandring er de menneskelige vilkår – ‘the human condition’.

Vi skal vænne os til, at vi skal lede os selv.

“People have to manage themselves We have to learn to develop ourselves” (Druckert, 1999). Druckert havde fokus på hvordan du skaber værdi i dit arbejde. I dag er der også fokus på at skabe værdi og mening i vores liv.

Vi skal også vænne os til, at virkeligheden er ikke en objektiv størrelse, der ikke kan ændres på. Du skaber din virkelighed.

Det fag: “Sådan skaber du værdi og mening i dit liv og arbejdsliv – og sådan får det det hele til at hænge sammen” – det har bare aldrig været på skoleskemaet – ikke engang som et lille valgfag. Hvordan gør man egentlig? – stræber efter 12-taller, medaljerne, bonussen i jagten på at tilfredsstille den ydre motivation? Og glemmer det, der egentlig betyder noget helt indeni, den indre motivation. Den, der får dig til at glemme alt, fordi du passioneret, brænder for noget og er ligeglad med bonusser eller hvad andre tænker.

Hvis du tænker dit liv som en on-going designproces, har du uanede muligheder.  Du kan tage en ny farve, starte på et nyt stykke papir, eller du kan også lade omgivelserne påvirke eller ligefrem styre processen. Det vigtigste er selvfølgeligt, at det er dig, der er designeren. Den tanke kan i sig selv være radikal for nogen.

Mere radikalt er det for det fleste, at man kan bruge kreative designprocesser til at reflektere over sine værdier og tankemønstre – og ændre dem. I min forskning og mine værdiworkshops om penge, karriere, liv etc, bruger jeg generative metoder, som appellerer til dybere videnslag (Visser, 2005), dvs du kan visualisere tanker, som du endnu ikke har sat ord på. Det fører til vilde oplevelser og erkendelser for mange og er til stadighed fantastisk, selv for en erfaren kreadame som mig. Den slags aktiviteter, sammen med en masse viden får folk til at ændre adfærd. Viden åbner for nye forståelser, kreativiteten gør det lettere at reflektere dybt og inddrage viden i sin egen verden.

Så nu er det tid.

Tid til at designe –  ikke kun objekter og problemer ude i verden – men design og redesign af  værdier og tanker, der styrer din adfærd. Det skrev jeg bl.a. om i min Ph.d. for 6 år siden. Nu er tiden endelig moden. Og det der fag: “Sådan skaber du værdi og mening i dit liv og på din arbejdsplads” – det kan du få i min butik;-)

 

Refleksionsøvelse:

Undersøgelser viser, at det mennesker mest fortryder mest, når de står ved udgangsdøren til livet er, at de ikke fulgte deres drømme, men at de levede det liv, andre forventede af dem (Ware, 2012).
Du får også lige et citat fra Ken Robinson:
“For most of us, the problem isn´t that we aim too high and fail – it´s just the opposite, we aim too low and succeed”

Så hvad er din drøm og hvordan forfølger du den – lige præcis i dag?

I dit arbejde – og i dit privatliv?

Kilder:  Ware, Bonnie: (2012) The top five regrets of the dying
Druckert, Peter F. (2008) Managing Oneself, org.published in 1999
Robinson, Ken (2009) The Element, How Finding Your Passion Changes Everything 

Kreative hilsener
     

      NYE WORKSHOPS I JAN & FEB 2018

LÆS MERE HER: