Hvordan forestiller du dig 17? Hvordan vil du skabe dit og vores 17?

Jeg forestiller mig, at 17 bliver året, hvor vi siger Farvel Excel!

Forestil dig, at ledere endeligt siger, hallo, verden omkring os udvikler sig jo med eksponentiel hastighed, måske vi kunne bruge tiden mere effektivt end at sidde at måle og regne og krydse af og afrapportere, omorganisere og reorganisere. Vi dropper det. Lad os skabe noget nyt!

Jeg forestiller mig, at 17 bliver året, hvor medarbejdere og ledere finder sammen i nye typer samarbejder:

Brugerfokus er fint, men det er langt fra nok! Brugere en kun eet fokus og een del af et større system. Vi har brug for et mere holistisk perspektiv og flere foki. Vi skal også fokusere på medarbejdere. Så ledere: Lyt til dem, hav tillid til dem, invester i dem og få dem til at vokse, som mennesker. Så vil din forretning vokse og på nye måder du ikke anede.

Jeg forestiller mig, at 17 bliver året, hvor medarbejdere og ledere samstemmigt siger:

“Lad os fokusere på at skabe smukke, dynamiske, humane organisationer for mennesker, i stedet for kedelige, mekaniske hamsterhjul. Lad os fokusere på at dyrke mennesker, at dyrke  passion, at dyrke det, at gøre sig umage, at være stolt over sit arbejde, at være dybt engageret, at være glad, at være kreativ, at eksperimentere… Lad os drible bolden sammen, lad os fejle, lad os score. Lad os brilliere i nytænkning, lad os udnytte vores skarpe hjerner, vores bankende hjerter og vores store viden, ekspertise og engagement.”

Jeg vil skabe: Et 17 med fokus på kreativitet, lad os demokratisere kreativiteten…

I dag er kreativiteten forbeholdt de få: professionelle, børn i børnehaver og ‘fritidskreative’. MEN kreativitet er en kæmpe overset menneskelig ressource! Alle er kreative! Kreativitet er forudsætningen for at forestille sig, forudsætningen for forandring og innovation. Kreativitet er forudsætningen for at kunne se en situation fra andre perspektiver end ens eget, sætte sig i andres sted. Og sidst men ikke mindst, så er kreativitet forudsætningen for, at vi selv kan forandre os, se os selv i nye perspektiver, skabe nye muligheder, sætte nye standarder, skabe nye værdier.

Vi har så hårdt brug for vores kreativitet, så derfor er det på tide at vi gør op med vores kreativitetsforskrækkelse og tager ejerskab over vores egen kreativitet. Jeg vil arbejde på at skabe mere fokus på kreativitet og håber at masser af ledere, men også medarbejdere, i løbet af 17 vil sige:

“Hvis vi for alvor skal være mere effektive, hvis vi skal skabe mere værdi og mening, så skal vi for alvor være mere kreative og for alvor forestille os og for alvor skabe nye muligheder”.

Til slut vil jeg sige: Skab mere, skab bedre, skab de muligheder du drømmer om, og skab os et sprudlende sytten!

Godt nytår!

Husk: kreativitet er serious business!

Skærmbillede 2017-01-16 kl. 23.42.50