alderskasser.small

Vi putter os selv i kasser, overvældet af et hav af ydre anbefalinger i forhold til alder. Magasiner der siger: Sådan bør du klæde dig, når du er 20, 30, 40, 50, 60 eller sådan bør du træne, når du er 20, 30, 40, 50, 60 eller sådan bør du spise, når du er 20, 30, 40, 50, 60. Herregud, folk kan jo bare gøre som de vil, lade sig inspirere eller lade være.

Problemet er, at det påvirker vores måde at tænke på i sådan en grad, at vi bliver alderskasser og begynder dermed fysisk og psykisk at ældes!

Et Harvard studie med 600.000 deltager viste, at fire ud af fem ser ud til, ubevidst, at forbinde synet af en ældre person med noget negativt. I vesten forbinder vi ‘ungdom’ med ‘lykke og nydelse’ og ‘alderdom’ med ‘ubehag og smerte’.

Disse negative forventninger kan blive til en selvopfyldt profeti!

2626counterclockwise-slide-8IGX-blog427Photo illustration by Zachary Scott for The New York Times.

Det er her, en anden af mine nyere heltinder kommer ind i billedet: Ellen Langer, (som selv er 67 år og ældste) professor på Harvard University. Langer har lavet de vildeste undersøgelser og dokumentationer. Hun startede med ‘alder’, hvor hun undersøgte hendes antagelse: “Hvad hvis alder kun er et mindset”?

Herefter var et af hendes tidligere forsøg (1981), at ‘genhuse’ 80-årige mænd i huse, hvor alt var tidsmæssigt, som 20 år tidligere. Mændene så sort/hvid TV, de læste aviser fra 50érne, de spiste mad fra den tid etc. Mændene i forsøgsgruppen blev instrueret i, at de ikke kun skulle mindes den tid, der var for 22 år siden, men at de skulle være den person, de var for 22 år siden. Langer sagde til mændene: “Vi har god grund til at tro, at hvis du er god til det her, så vil du føle dig, som du gjorde i 1959.” Fra det tidspunkt de gik gennem døren til deres ’nye’ hjem, blev de behandlet, som om de var yngre. Eksempelvis fik mændene at vide, at de selv skulle bære deres ejendele op på 1. salen, om de så skulle bære een skjorte ad gangen.

Skærmbillede 2015-03-14 kl. 08.51.00Photo illustration by Zachary Scott for The New York Times.

Hvad skete der?

Tidsrejsen påvirkede mentaliteten. Flere kastede stokken, deres muskelmasse blev større, deres hørelse blev bedre, deres evne til at lytte bedre bedre, deres evne til at huske blev bedre – derudover blev de mere aktive og initiativrige.

Langers antagelse om, at alle former for placebo kan styrke trivsel blev bekræftet i forsøget. Placebo er ikke kun piller forklædt som medicin, men forskellige former for interventioner som kan være så stærke at de kan føre til målbare fysiologiske ændringer. I neurovidenskaben har man lavet lignende forsøg, hvor forventninger alene mindsker eks. Parkinson symptomer eller reducerer smerte med op til 28% (Gørtz & Prehn,174).

Forskere anerkender placebo effekten, men for Langer er der enorme potentialer i placeboeffekten og i denne type af manipulationer med individers selvopfattelse. Langer har siden gennemført en række interessante forsøg, eks. kvinder i hårsaloner. Her fik kvinder målt blodtryk før behandling, efter behandlingen fik de et spørgeskema, hvor de skulle svare på spørgsmål omkring om deres udseende. De, der følte de så yngre ud, havde tilsvarende et fald i deres blodtryk.

Eller studiet med de 84 hotel stuepiger, der ikke synes de fik bevægelse nok. Forskerne påvirkede stuepigerne til at tænke anderledes om deres arbejde. De informere dem om, at rengøring af værelser faktisk er en temmelig kraftig fysisk aktivitet og deres daglige mængde af rengøring faktisk svarerede til mere end den daglige anbefaling af motion. Stuepigerne tabte i vægt, fik bedre BMI tal og smallere talje- og hoftemål, mens stuepigerne i kontrolgruppen var uforandrede. Pt. er Langer igang med forskning i cancer.

Centralt i Langers mission er, at demonstrate hvordan mind-set manipulationer kan modvirke psykiske og fysiologiske grænser. Målet er, at give/tage kontrol af vores sundhed og trivsel tilbage til os selv. Det er det, jeg kalder selv-ledelse, og den selv-ledende patient (Sørensen, 2011).

Langer forestiller sig, at en dag vil ’skyld’ ikke være det første vi vil række ud efter, når tingene går skævt – det er jo også fordi jeg er blevet 50 – ‘alderskassen’.  I stedet vil vi forstå magten og kraften i vores eget sind, som hun mener vil vise sig at være langt større end vi havde forestillet os.

Hvad har det så med design og design tænkning at gøre? 

De fleste vil sige: “ikke noget som helst”. Jeg vil sige, at Langers forskning rummer det at skabe muligheder samt den centrale design aktivitet: ‘framing/reframing’, at forestille sig og ændre ens ramme, perspektiv, billede, mening og forestilling af noget (Schön, 1989, Lawson, 2006, Lawson & Dorst, 2009). At ‘reframe’ et problem til en mulighed. Det er tankens og forestillingens kraft, som vi nu ved har endnu større kraft. Og så handler det om, at bruge designprocessen til mere end at ændre på et problem udenfor en selv – som traditionen er lige nu – men at bruge designprocessen og designtænkningen på udvikling af os selv som mennesker, som var centralt i min ph.d.afhandling (Sørensen, 2011). Det handler om værdiafklaring af vores individuelle, dominerende værdier, der styrer vores liv og adfærd som eks. omkring penge eller alder eller alle mulige andre ting i vores liv. Centralt i min forskning er, at bruge kreative og skabende processer til at ændre individuelle dominerende værdier om sig selv og blive selv-ledende, med reference til Thought Self-Leadership (Neck & Manz, 1992, Neck et all.,1999).

Hvis du vil vide mere:

Langer, E. (2009): “Counterclockwise – Mindfuld Health and the power of possibility”. Ballantine Books.

Lawson, B. 2006, How Designers Think : The design process demystified, 4th edn, Elsevier/Architectural, Oxford ; Burlington, MA.

Lawson, B. & Dorst, K. 2009, Design Expertise, 1 edn, Elsevier, Oxford.

Neck, C. P., Neck, H.M., Manz, C.C., Godwin, J. (1999). I think I Can, I think I Can – A Self-Leadership Perspective toward Enhancing Entrepreneur Thought Patterns, Self-Efficacy and Performance in Journal of Managerial Psychology 14, No 6, 477-501.

Neck, C. P. & Manz, C.C. (1992). Thought Self-Leadership: The Influence of Self- Talk and Mental Imagery on Performance in Journal of Organizational Behavior 13, No. 7 (Dec., 1992), 681-699.

Schön, D. A.: (1983) The Reflective Practitioner, How professional think in action. Basic Books.

Sørensen, K. B. (2011) When designing emerges into strategies – in an organization and in individuals. Ph.d. afhandling. Kolding School of Design, Denmark. 2011

Sørensen, K.B. (2013) Transformative service design – inviting customers to have artful self-dialogues about money  in Touchpoint – The Journal of Service Design. Vol. 5 No. 3, 2013

Sørensen, K. B. (2013) Designing for self-leadership in Proceedings of Nordes 2013: Experiments in design research. Copenhagen: The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation, p. 163-173. 2013

Websites:

“What if age is nothing but a mindset” in The New York Times, 22. Oct. 2014: http://www.nytimes.com/2014/10/26/magazine/what-if-age-is-nothing-but-a-mind-set.html?_r=0